Som overskriften lyder, så har vi en masse billeder med random kinesere. Ofte når nogle kinesere har spurgt om et billede med os, har vi spurgt om vi også kunne få et med dem. Her er vores samling:

 

 

 

Lørdag d.5. november tog Jen, Shimmy baby og deres crew os til en lys park 20 min uden for Qionglai.

Om dagen tog vi Jen ud at spise bibimbap, fordi vi ved hvor meget hun elsker det, men hun var ikke helt tilfreds med den i Qionglai, men vi synes nu, den er meget god.

Efter frokosten tog Jen os hen til en flot gammeldags kinesisk park, hvor Jen mente, vi skulle tage en masse fotos med forskellige poses. Efter parken tog vi til hen til anden park og nød en god kop kinesisk te, og bare sad og sludrede i en time.

Jen og Shimmy baby gav efterfølgende aftensmad på en kinesisk biks, hvor vi fik mærkelig oksekød i kogende vand med ris til, men det smagte faktisk ok.

Og SÅ tog vi afsted til lysparken! Jen og Shimmy baby havde allerede været i parken nogen aftener tidligere, så de havde vist os nogle billeder af stedet, så vi havde en idé om, hvad vi havde i vente.

Parken var et overvældende og mærkværdigt syn og det kan ikke helt vises på fotos. Ens øjne vidste ikke, hvor de skulle kigge hen, og lysene var så stærke, at det nærmest flimrede i øjnene på én.

Vi var i parken med Jen, Shimmy baby, én sygeplejerske fra Jen’s arbejde, kæresten til sygeplejersken, en pige som tog mange selfies, en pige med bare skuldre, en grinende fyr med dametaske og endnu en grinende fyr. De to grinende fyre havde noget af en bromance og vi synes faktisk, at de var ret søde sammen, så vi bilder os selv ind, at de er et secret love couple.

Vi var noget af en gruppe, og selvom det kun var Jen som snakkede engelsk, så virkede de alle mega søde og glade.

Her er lidt fra ugens løb:

Mandag morgen. Vi var begge to trætte og bumpet oven på en crazy kold weekend.

Indias Caterpillar class 2 er blevet lukket ned i denne uge på grund af en hand, foot & mouth disease epidemi.

I Frederikkes Teddybear 1 class faldt Marc forleden dag i søvn under frokosten. Hans hoved lå i risskålen og lærerne kiggede meget underligt på Frederikke, da hun kluklo af det. Da de 4 lærere så opdagede Marcs hoved nede i skålen, hentede de alle hver en stol og satte sig rundt om bordet sammen med Marc og Frederikke. Så blev der ellers skraldgrinet de næste 10 minutter over det sjove syn og India nåede også lige ind for at se det.

 

Onsdag skete der noget knap så fedt… Aidan fra Teddybear 2 class kastede op ud over Frederikkes bukser. Han kastede ikke op fordi han var syg, men fordi han græd så meget. Uheldigvis gik det ud over Frederikke, der gik rundt med bræklugtende bukser resten af dagen.

I tirsdags fik vi af vide, at “big boss” Jeannie ville komme. Hun dukkede dog først op om torsdagen, men det er meget typisk hende at dukke uanmeldt op. Vi er tidligere altid blevet enormt nervøse, hver gang vi hørte, at hun ville komme forbi børnehaven, fordi vi har hørt så mange skrækhistorier om hende. Denne gang tog vi det meget afslappet, for de få gange, vi har mødt hende, har hun altid været vældig flink og ikke spor skræmmende.

I denne uge har vi også fundet ud af, hvor desperate og presset børnehaven er efter foreign teachers. Vi har sidste dag i børnehaven næste fredag d. 11/11 og når vi rejser, er der kun Chris tilbage som den eneste foreign teacher. Vi er blevet spurgt, om vi kan blive i Qionglai mod betaling, indtil de har fundet nogle nye foreign teachers, der kan erstatte os. Det sagde vi pænt nej tak til, da vi allerede har planlagt vores 2 ugers ferie de sidste 2 uger af november og desuden har vi mentalt forberedt os på, at vi skal hjem om mindre end 1 måned.

Det er et stort problem for børnehaven, at de snart bliver i undertal af foreign teachers, fordi hele deres image er bygget op på, at der er udenlandske lærere, der underviser børnene i engelsk. D&J i Qionglai er en af byens dyreste børnehaver og det er her, de rige børn går. Hvis forældrene så opdager, at der pludselig er mangel på foreign teachers, vil hammeren falde, da forældrene betaler dyre domme for at få deres børn undervist af ikke-kinesere.

P.s. Indias Caterpillar 1 har lavet klamme sandwichs med ketchup og mayo. Børnene elskede dem, især Solo. India delte sin sandwich ud til børnene.

Inden vi ankom til Kina, var vi blevet lovet at D&J ville sørge for at vi kom på to en-dags ture. Det blev lagt sammen og blev en to-dags tur med D&J i Qionglai og Wenjiang. Turen var fra d.29.-30. oktober, og destinationen var en kinesisk dal omringet af bjerge. Vi var blevet advaret at det ville være koldt, men vi var noget chokeret over hvor koldt det egentligt var. Det var ISkoldt. Folkefærdet som boede i dalen var tibetanske, og som vores kollega Apple så fint beskrev det: “We do not like their clothes”. Vores chef Candy som er gravid tog ikke med på turen, men advarede os om at maden ville ikke være ligeså ‘delicious’ som i Qionglai, en udtalelse som vi endte med at være uenige i. Programmet på turen var således:

Lørdag d. 29. oktober

07:00 – Mødes på D&J (vi fik afvide bussen kørte med det samme)

07:45 – Bussen kører rent faktisk fra D&J

10:30 – Toiletstop på crazy rasteplads hvor der sælges levende egern i bure (og hvor kinesere ihærdigt tager fotografier af Frederikkes gyldne garn). Se herunder hvor SINDSYG stort kvindetoilettet er og hvor MANGE kvinder, der skal tisse :O p.s. spot en India 😀

13:00 – Stopper til frokost (de fleste lærere synes maden er så ulækker at de spiser cup noodles)

15:00 – Når frem til vores rejsedestination, så skal vi ud og se på bjerge og ‘røde’ blade. Området hedder Bipenggou Scenic Area og vi blev fragtet rundt i golfvogne. Da vi spurgte Apple, hvor lang tid vi skulle være der, siger hun “seahorse”. Vi fatter ingenting, men tilsidst går det op for os, at hun mener “three hours”…

18:00 – Skulle være tilbage til bussen for at køre til hotel og få aftensmad

20:00 – Kører rent faktisk fra bjergene for at få aftensmad på hotel

20.20 – Aftensmad på iskoldt hotel

21:00 – På hotelværelset og gør klar til seng #vildungdom (det var så koldt at vi sov med huer, handsker og jakker m.m.)

Søndag d. 30. oktober

07:00 – Stå op

07:30 – Morgenmad på iskoldt hotel (vandet grødris med neutral bolle)

8:00 – Kører afsted (følger tidsplanen!)

09:00 – Shopping stop aka. mærkelig bygning hvor du kan købe klamme kinesiske snacks

10:00 – Kører videre til næste destination

10.30 – Besøger Tibetansk village hvor vi får masser af kartoffelspyd (en kinafavorit). Skummel mand hiver i os, fordi han mener vi skal betale for at have tisset på toilet. Alle rengøringsdamer fra D&J Qionglai vil have taget fotos med os. Vi bliver stående, og får ondt i kinderne af at smile så længe.

11.30 – Kører videre til næste destination

12.00 – Ankommer til ancient village, men vi er ikke spor imponerede og vil bare hjem på dette tidspunkt.

12.50 – Frokost i ancient village, kinesere er ikke tilfredse med maden, men vi synes den er fin nok.

13.40 – Bussen kører igen, vi tror næste stop er hjem.

15.00 – Stopper ved et showroom for silke, her især silkesengetøj. Det er lige så kedeligt, som det lyder.

16.30 – ENDELIG kører bussen videre.

19.00 – Tilbage i Qionglai, home sweet home.

I fredags d. 28/10 fejrede vi Halloween i børnehaven og det gik ikke stille for sig. Da D&J børnehaven er amerikansk inspireret, så skulle dagen selvfølgelig fejres i stor stil. Hele ugen op til fredagen havde de ansatte pyntet hele skolen op og forberedt dagen, da forældrene var inviteret til at komme.

Alle børnene var klædt ud. Mange af børnene var dog klædt ud som det samme – græskar eller snehvide.

Der blev hygget i hver klasse om morgenen og så gik man rundt fra klasse til klasse og raslede slik. Efter dette var der arrangeret 12 forskellige aktiviteter/poster, hvor børnene skulle gå fra den ene post til den anden sammen med deres forældre. Vores rektor Candy havde mange uger forinden haft travlt med at tilrettelægge et “skattekort” som forældrene fik og skulle følge for at koordinere, at der pludselig ikke stod for mange mennesker ved den samme post.

 

Efter børnene og deres forældre var smuttet hjem, skulle alle os ansatte ud og spise. Vi skulle spise på en af byens finere restauranter, hvor man kan få steak. Det var dog ikke specielt lækkert og “steakagtigt”, da steak’en var klistret sammen af en masse forskelligt kød. Alle kineserne var dog vilde med det, men næste gang vil jeg hellere spise hotpot frem for kinesisk steak…