Indias to klasser på D&J hedder Caterpillar Class 1 & 2. Det er to klasser med ca. 25 elever i hver, og alle børnene er omkring 3-års alderen. Frederikke og jeg møder på D&J kl.8 for at modtage børnene ved at sige goodmorning til alle, selv de elever som ikke er vores egne. Så fra kl.9-12 underviser jeg i Caterpillars 1, hvor jeg har circletime (engelsk undervisning) i 35-40 min, efterfulgt af centertime hvor vi lærere er spredt ud til hver sit bord med en aktivitet. Så får børnene en snack, hvorefter vi går udenfor og leger eller laver idræt/dans med børnene indenfor. Kl.11.30 er der frokost, og så fra kl.12-15 har vi siesta hvor vi har fri. Fra kl.15-17 er jeg så i Caterpillar 2, hvor jeg har circletime, og derefter leg med børnene. Nogle dage læser jeg en bog højt for børnene, imens vi venter på aftensmaden som er kl.16.30. Tirsdage og torsdag har jeg afterschool class hvor jeg skal lære de ældre børn alfabetet, hvilket er fra kl.17.20-18.10.

Caterpillars 1

Her er mine kinesiske lærere Rachel, Lily og Coco. Her snakker Rachel og Lily engelsk, og de er et godt team som oversætter min engelsk undervisning sammen. Børnene i denne klasse er meget søde, og deres engelskniveau er højere end den anden klasse. Jeg ved ikke helt hvorfor, men børnene her er mere motiveret, og deres engelsk lyder bare bedre end i Caterpillars 2. I denne klasse er der især nogle stykker, som har stjålet mit hjerte blandt børnene. Der er Solo, en lidt uartig dreng, men som krammer mig konstant og smiler så sødt. Der er Lucy, den nye pige som altid fælder en tåre når hun kommer, men efter nogle minutter er så glad man ikke skulle tro at hun nogensinde var ked af det. Så er der Rae, en pige der bare smiler og griner konstant, og som elsker at rede mit hår igennem med en plastik klods. Ihh og der er Angel, den mindste pige i klassen, som i sandheden er en lille engel. Jeg holder uden tvivl af alle de skønne børn, og jeg elsker hvordan de bare snakker løs til mig på kinesisk imens de smiler og ler, uden at jeg har den fjerneste idé om hvad de snakker om.

Caterpillars 2

Her er mine kinesiske lærere Sandy, Apple og Lisa. Her er Sandy oversætteren, og Apple snakker også lidt engelsk, men ikke godt nok til at oversætte. Lisa forstår intet engelsk overhovedet, men er sød og giver mig altid en masse rosiner og pecannødder 🙂 Apple er nok den lærer på skolen som minder mig mest om mig selv, og selvom vi til tider har svært ved at forstå hinanden, så griner og pjatter vi ekstremt meget sammen. Vi har begge lige pandehår, og af denne grund kalder hun mig til tider sin søster. I denne klasse er engelsk niveauet nogenlunde, men da jeg underviser børnene lige efter deres lur, er de ofte lidt trætte og rastløse. Ligesom i den første klasse har jeg også nogle stykker her, som bare er så bedårende at de fortjener at blive nævnt. Der er Mars, som uden tvivl er et af de sødeste børn nogensinde. Hans bedstemor elsker ham så højt, og klæder ham i de mest nuttede outfits, som en lille dukke. Der er Linda, som er utrolig god til engelsk, og som er den første til at kramme mig når jeg kommer ind af døren. Der er Selina, en lille bandit som aldrig spiser sin mad op, og derfor skal jeg fodre hende stort set hver aften, men det er hyggeligt og hun er så kær. Og så er der Thomas, en ny dreng i klassen som ikke forstår en brik af engelsk, men som vinker og smiler til mig konstant. Jeg kan ikke gøre andet end bare at smile og vinke tilbage haha.

Her er en lille liste med facts om klasserne:

• Tre-årige er dårlige til at sætte den rigtige sko på den rigtige fod
• I begge klasser har en elev lavet en lort midt på klasselokalets gulv, og forsøgt at holde det hemmeligt
• Kinesiske børn elsker snapchat filtre, især den med hunden
• Ud af klodser bygger de fleste drenge pistoler, og de fleste piger mobiltelefoner
• Deres livret på skolen er dumpling soup med kartofler til
• Frozen på kinesisk og Totoro sangen er på repeat i klasselokalerne
• Kinesiske piger har de sejeste frisurer nogensinde #hairgoals

Lørdag d. 17. september havde tre af lærerne fra vores skole (Selene, Vicky og Apple) arrangeret at vi skulle på en endagstur med dem til Luodai ancient town og den falske kinesiske mur kaldet Jinlong Great Wall. Vi var meget spændte på denne tur, da vi som alt andet i Kina ikke vidste hvad vi skulle forvente. Da vi blev hentet af en stor bil om morgenen, fik vi af vide at vi hver skulle give Apple 200 RMB som skulle være vores betaling for transport hele dagen (vi havde privat chauffør), alt mad samt indgang til muren. Det viste sig faktisk sidst på dagen at vi ikke engang fik brugt de 200 RMB pr. person, så alle fik 20 RMB tilbage, så 180 RMB for en hel dags aktiviteter samt MASSER af mad. Kina er altså bare billigt.

Til venstre: turens crew.
Til højre: the ladies of the crew

Vi kørte først hen til Luodai ancient town, som lignede den anden ancient town vi allerede havde set, men havde stadig sin egen charme. Apple som havde stået for turens aktiviteter havde også inviteret tre af hendes venner fra Chengdu til at møde os ved byen. Det var to fyre uden engelske navne og en kvinde som blev kaldt Chile. De var alle tre enormt søde, men kunne ikke snakke engelsk, så blev mest bare til smil og vink.

Der blev konstant taget billeder – fra alle vinkler!!

I Luodai gik vi rundt og fik smagt på en masse forskellige snacks, svinekød på grillspyd, sort tofu (som stank), stegte kartofler i sukker og chili (vores personlige kinesiske favorit snack, som vi ofte får), havtorn med karamelliseret sukker på og kinesisk softice med chokokugler og chokoladesovs. Luodai var mest af alt en mulighed for kineserne at hive selfiestangen op, og der blev taget utroligt mange fotos. Drengene blev vores personlige fotografer, og da vi alle piger havde købt blomsterkranse, var det bare nu der skulle knipses løs. Efter en længere fotosession gik vi rundt i byen og så blandt andet en lille petting zoo med aber, llamaer, kaniner, geder m.m. Til frokost fik vi nudler med grøntsager, imens vi diskuterede hvilke kinesiske celebrities vi kendte. Det endte med at blive til Bruce Lee, Jackie Chan og Jet Li som vi vidste hvem var, men der er sikkert mange flere. De kendte til H.C. Andersen (han er da en celebrity!). Efter frokost hoppede vi i vores store bil og kørte mod Jinlong Great Wall.

Nederste højre billede: India, der dramatisk prøver at forklare James Bond

Jinlong Great Wall forklarede Apple som en lille Great Wall, og at det var en kopi af den ægte mur, men i meget mindre format. Så vi tænkte fint, den klarer vi da på ingen tid. Bare fordi det var en mindre version af den kinesiske mur betyder det dog IKKE at den var lille, for hold da helt mavle den mur var stejl med 5000 trappetrin. India blev knaldrød i hovedet, et syn som kineserne grinte af da de ikke selv blev røde i hovedet. Frederikke blev også lidt rød i hovedet, men ikke så slemt. Muren gik op ad af et bjerg, og på toppen af bjerget var et buddhistisk tempel. På toppen havde vi alle det så varmt, at vi fejrede vores mål med en is. Forinden indgangen af templet var en ønskebrønd med en Buddha, hvor hvis man fik sin mønt i hans krukkehul, var man meget heldig og måtte lave et ønske. India fik sin 1 krone i krukken, og ønskede selvfølgelig et storslået ønske (som forblives hemmeligt). Frederikke der er fascineret af de kinesiske drager i Kinas arkitektur og dens symbolik, fik fanget en masse drager på sit kamera. Efter vi havde studeret templet og fået os kølet lidt ned, begyndte vi at gå ned af muren igen. Nedstigningen var heldigvis meget mere behagelig end på vej op, og på ingen tid var vi nede på fastlandet igen.

Vi kørte ind til et større restaurant område, og stoppede for at få aftensmad og afslutte en god dag sammen. Det bedste vi fik her var nok de små søde kartoffel pandekager som de laver ofte her i Kina (D&J laver dem også godt), som vi guffede i os. Vi skålede alle i peanut-te (selv chaufføren som var sammen med os hele dagen), og afsluttede en fantastisk dag sammen.

Så fik vi oplevet den kinesiske Moonfestival og i den anledning fik vi og resten af kineserne fri torsdag og fredag d. 15+16 september. Vi var så heldige at blive inviteret ud på en kiwifarm af en af lærerne Selene fra D&J. Hendes familie boede på denne kiwifarm midt ude i ingenting, så hun skulle hjem og fejre helligdag med dem med og spurgte om vi ville med. Vi blev vildt glade, da vi selv ikke havde nogle planer, og glædede os til at se den mere landlige del af Kina. Selene advarede os om at hendes familie ikke snakkede engelsk, og at badeværelset var lidt primitivt og derfor ikke havde noget bad. Vi nikkede blot til Selenes kommentarer, og torsdag morgen var vi klar til et nyt eventyr ude i det kinesiske landskab.

I en proppet bus som burde tage 40 min, nåede vi frem til den tætteste landsby til hendes families farm på to timer pga. trafikken i helligdagen. Da vi stod af bussen følte vi os mere ‘out of place’ end vi i forvejen gjorde i Qionglai, folk stirrede enormt meget på os, men de fleste smilte så vi kunne se deres manglen på tænder. Hendes far kom og hentede os kort tid efter i hvad vi på bedst mulig måde kan beskrive om en pick-up scooter, som vi skulle sidde i bagpå. Det var noget af en oplevelse, og da hendes far røg cigaretter imens han kørte fik India skod fra cigaretten i øjet. Efter en meget bumpy køretur kom vi ud til kiwifarmen som vitterligt var i midten af ingenting.

Hjemme på farmen ventede hendes mor og gravide søster på os, og var meget imødekommende og glade for at se os. Selene gav os en tur rundt i huset og på farmen, og viste os hvor vi skulle sove – vi ville sove på hendes søsters værelse (siden søsteren bor hos sine svigerforældre med sin mand). Efter turen spurgte vi dog undrende hvor toilettet var henne, for det mente vi ikke at vi havde stødt på. Selene svarede jojo det havde vi set, det var rummet med geden. Vi kiggede på hinanden, og så svarede nååååår okay, det havde vi ikke lige opfattet. Toilettet var simpelthen et hul i jorden ved siden af en levende ged. Selvom geden var sød, synes især India at den var lidt creepy, især når man skulle tisse i tusmørke ved siden af den gumlende MEGET nysgerrige ged der flere gange prøvede at hoppe over dens indhegning. Geden var dog ikke det eneste dyr på farmen, hvilket Frederikke elskede, da hun elsker alle dyr 🙂 Der var store grise, baby grise, tre hunde (som var lænkede og i bur, da de bed fremmede), en kat, ænder og høns. Så det var som på en rigtig farm.

I løbet af dagen farede både Selene og hendes familie rundt for at forberede aftenmåltidet (denne kinesiske helligdag svarer til den danske juleaften) og hver gang vi spurgte, om vi skulle hjælpe til med noget, fik vi at vide, at vi bare skulle tage en slapper og føle os hjemme. Så vi sad hele dagen inde i “stuen” og så kinesisk TV og gik lidt rundt på farmen blandt dyrene. Selene er også rigtig god til at male og har udsmykket gården med malerier malet direkte på væggene og dørene, så vi fik også noget af tiden til at gå med at beundre dette. Det eneste vi fik lov til at hjælpe med var sushien, så den sad vi og lavede inde i stuen foran TV’et blandt en masse fluer (lækkert). I Kina spiser de sushi på en anden måde, da de godt kan lide sushi med frugt og pølser i – ret spøjst og ulækkert (kan bedre lide rigtig japansk sushi, men kinesere skal åbenbart lave alt på en kinesisk fortolket måde).

Det blev endelig aften og stuebordet var blevet sat ud i gården med en masse små taburetter rundt om og en masse naboer var dukket op for at spise med. Der var stillet en masse råt kød og grøntsager frem og så sad vi rundt om en grill, som vi skulle stege vores mad på. Jeg vil ikke forbinde dette aftensmåltid med et festmåltid, da det hele var lidt for kinesisk og jeg blev ret taknemmelig for den kinesiske sushi, vi selv havde lavet. Jeg fik prøvet en masse nye “ting” fra dyr, jeg aldrig havde smagt før, men jeg hældte allermest til sushien. Alle kineserne synes maden var herlig og de spiste og spiste til langt ud på aftenen. I løbet af aften blev drikkevarerne også stærkere og stærkere, så de kinesiske mænd var godt kørernde. Mens kvinderne var inde i køkkenet for at forberede mooncakes (desserten), så sad vi med de meget fulde kinesermænd, der ikke kunne andet engelsk end “cheers”. Vi fik lært dem at sige “skål” og de synes virkelig, vi var aftenens sjove indslag, da vi drak øl sammen med dem og sagde “skål” og “bottoms up”. Vi var de første, der gik i seng ved 12-tiden, fordi vi var smadret oven på en laaang dag med så mange indtryk. Selene havde arrangeret fodbad til os, før vi gik i seng – vi blev virkelig behandlet som konger.

Dagen efter KTV havde vi en aftale med Jen – en 23-årig sygeplejerske, som vi er blevet introduceret for af Chris. Jen – vores nye ven ønskede at vise os byen (den del vi endnu ikke havde set). Vi blev samlet op af hende om formiddagen (det skal lige siges, at det var meget svært at koordinere denne aftale, da Jen har opfundet sine egne engelske ord og accent – vi har dog vænnet os til hendes engelske nu). Vi kørte ud til en meget vestliglignende restaurant (så vestligt det nu kan blive i den kinesiske provins) for at spise frokost. Restaurantens strøm var gået, så man kunne kun bestille nogle enkelte retter, men det var fint nok. Jeg (Frederikke) valgte en nuddelret som viste sig at være så stærk, at tårerne trillede ned ad kinderne (tror kokken ved en fejl var kommet til at hælde en hel bøtte chili ned i retten). Samtidig hjalp det ikke, at der var omkring 33 grader udenfor OG indenfor, fordi restaurantens aircondition ikke virkede på grund af strømafbrydelsen… Så det blev en meget hurtig frokost, før vi begav os videre til Zhenjiang Tower.

Zhenjiang Tower var noget af en oplevelse og noget af et gammelt tårn – jeg var virkelig bange for, at det ville styrte sammen. Har ikke tal på hvor mange etager vi gik op, men vi nåede toppen og tårnet er nok dobbelt så højt som Rundetårn, så det var maaange trappetrin. De sidste 5 etager var ikke af sten men derimod gammelt træplankeværk + løse træstiger. Jeg var så bange, at mine ben rystede og jeg klamrede mig hele tiden til stenvæggen for tænk nu hvis træplankeværket styrtede sammen. India fik mig overtalt til at komme op ad træstige efter træstige og pludselig var vi nået øverste etage. Vi havde efterladt Jen og hendes kæreste nede på den første træetage, for de turde ikke klatre videre op. Der var en perfekt smogfri dag til at nyde udsigten fra toppen, hvor vi kunne skimte bjergene i horisonten.

Da vi var nede på den kinesiske jord igen, begav vi os videre til en lille cafe, hvor vi fik vores eget private ”te-rum”. Her efterlod Jen og hendes kæreste os, mens hun var på en 2-timers vagt på hospitalet. Cafeen havde et velfungerende wifi og opladere, så vi spildte ikke tiden. Da Jen og hendes kæreste kom tilbage, var det tid til at spise aftensmad og det blev nede på den lokale. Vi spiste nudler og damen der ejede nudelstedet ville have billeder sammen med os både inden i restauranten og også ude foran hendes nudelbiks. Det er ikke sjældent, at vi bliver stoppet op af kinesere, fordi de vil have taget billeder med os. Det sker på daglig basis. I de tre uger vi har været i Qionglai, har vi endnu ikke set en person med et vesterlandsk udseende – ud over os engelsklærere på skolen. Det er nok derfor, at interessen i vores udseende er så stor i denne by – fordi vi er et “sjældent” syn på gaden.

Dagen efter om søndagen var vi igen ude og spise med Jen og hendes kæreste + Chris. Vi spiste i endnu en bydel, vi endnu ikke havde fået set. Det var “spøgelsesbydelen”. Der var intet liv i gaderne og alle de nybyggede højhuse stod tomme. Det eneste liv, der var i dette område, var ved den restaurant, vi skulle spise på. Maden smagte også godt, men det er ret sært, at kinesere vil spise på sådan en restaurant, der ligger langt væk fra den hyggelige, knapt så øde del af byen.

D. 9/9 var der teachers’ day og det blev fejret i hele landet – inklusiv i vores ”lille” D&J børnehave. Allerede fra morgenstunden var der lagt op til en god dag, hvor børnene kom i skole med gaver til deres lærere/pædagoger. Der blev givet blomster, slik og andet spiseligt, så op gennem dagen blev der virkelig snacket fra lærernes side. Børnene derimod blev ikke forkælet men spiste bare deres sædvanlige mad (ris).

D&J havde også uppet sig og gav hver medarbejder et gavekort på det der svarer til 100 danske kroner til den lokale supermarkedskæde i byen ”Hongqi chain”. Det skal lige siges, at man kan gå langt for 100 kr. i Kina – her nu 2 uger senere har jeg stadig en sjat penge tilbage på mit gavekort og jeg har IKKE sparret, når jeg har været på indkøb efter kinesiske snacks.

Udover gavekortet fik vi alle også en meget fin og stor boks fuld af mooncakes. I Kina fejrer de noget der hedder moonfestival i midten af september (forstår ikke helt festivalens opståen selvom adskillige lærere har prøvet at forklare det). Under denne her moonfestival spiser man så mooncakes, der er en slags butterdejskage med fyld. Fyldet kan være alt fra kød, æg, frugt, bønner osv… Jeg har endnu ikke formået at finde en mooncake, jeg har kunne lide og jeg har testet i hvert fald mindst 20 forskellige.

Resten af teacher’s day blev fejret ved, at skolen inviterede alle medarbejderne ud at spise hotpot efter alle børnene var blevet hentet. Alle der arbejdede i børnehaven var tilstede – selv dørmanden, rengøringsdamerne og køkkenteamet, hvilket jeg synes var rigtig god stil, da de mindst gør en lige så stor del for børnehaven som lærerne/pædagogerne. Tror ikke at man i Danmark ville have gjort det samme, hvis vi havde en teachers’ day… så STOR thumbs up til Kina herfra: 0-1 til Kina.

Efter hot pot tog vi videre til KTV (karaoke). Dette var ikke arrangeret af børnehaven men derimod af Chris – en af engelsklærerne. For sagen var den, at det var Carls (en anden af engelsklærerne som også var vores roomie) sidste dag i børnehaven, før han skulle flytte til Wenjiang. KTV var derfor arrangeret som en surpriseafskedsfest for Carl. Vi havde KTV’s største rum hvor der var plads til nok 30 stykker og med i prisen fulgte en masse snacks og øl. Kinesere drikker ikke særlig meget, så der var nærmest fri bar for os 4 vesterlændinge (India, Frederikke, Carl og Chris), da vi jo ikke ville have, at de øl der fulgte med i prisen gik til spilde. Der blev virkelig sunget i gennem fra kinesernes side – mest kinesiske sange.

I løbet af aftenen fik vi mere og mere mod på at synge, så efter vi havde bladret hele musikkataloget igennem, blev vi enige om at synge Maroon 5’s ”This Love”. Da det så endelig var vores tur til at synge, blev der hevet samtlige telefoner frem til at filme og alle klappede med. Det har nok ikke lydt specielt kønt, men kinesere forstår virkelig at bakke op om alle – også dem der ikke kan synge. Det var simpelthen så sjovt, at vi blev nødt til at synge endnu en sang – Miley Cyrus’ ”Party in the USA”.

Flere og flere kinesere faldt fra i løbet af aftenen, da det åbenbart er normen for kinesere at gå tidligt hjem på en fredag aften… Man skulle jo nødig spilde sin prinsessesøvn på at have det sjovt med karaoke. Ved midnat var vi kun få stykker tilbage, så vi valgte at rykke festen hjem til Chris og hans kinesiske kæreste. Der var ikke meget fest over det, da vi valgte at se en film fra Chris’ meeeget store og ambitiøse bibliotek af film og serier. Det var så den dag!