Teachers’ day

D. 9/9 var der teachers’ day og det blev fejret i hele landet – inklusiv i vores ”lille” D&J børnehave. Allerede fra morgenstunden var der lagt op til en god dag, hvor børnene kom i skole med gaver til deres lærere/pædagoger. Der blev givet blomster, slik og andet spiseligt, så op gennem dagen blev der virkelig snacket fra lærernes side. Børnene derimod blev ikke forkælet men spiste bare deres sædvanlige mad (ris).

D&J havde også uppet sig og gav hver medarbejder et gavekort på det der svarer til 100 danske kroner til den lokale supermarkedskæde i byen ”Hongqi chain”. Det skal lige siges, at man kan gå langt for 100 kr. i Kina – her nu 2 uger senere har jeg stadig en sjat penge tilbage på mit gavekort og jeg har IKKE sparret, når jeg har været på indkøb efter kinesiske snacks.

Udover gavekortet fik vi alle også en meget fin og stor boks fuld af mooncakes. I Kina fejrer de noget der hedder moonfestival i midten af september (forstår ikke helt festivalens opståen selvom adskillige lærere har prøvet at forklare det). Under denne her moonfestival spiser man så mooncakes, der er en slags butterdejskage med fyld. Fyldet kan være alt fra kød, æg, frugt, bønner osv… Jeg har endnu ikke formået at finde en mooncake, jeg har kunne lide og jeg har testet i hvert fald mindst 20 forskellige.

Resten af teacher’s day blev fejret ved, at skolen inviterede alle medarbejderne ud at spise hotpot efter alle børnene var blevet hentet. Alle der arbejdede i børnehaven var tilstede – selv dørmanden, rengøringsdamerne og køkkenteamet, hvilket jeg synes var rigtig god stil, da de mindst gør en lige så stor del for børnehaven som lærerne/pædagogerne. Tror ikke at man i Danmark ville have gjort det samme, hvis vi havde en teachers’ day… så STOR thumbs up til Kina herfra: 0-1 til Kina.

Efter hot pot tog vi videre til KTV (karaoke). Dette var ikke arrangeret af børnehaven men derimod af Chris – en af engelsklærerne. For sagen var den, at det var Carls (en anden af engelsklærerne som også var vores roomie) sidste dag i børnehaven, før han skulle flytte til Wenjiang. KTV var derfor arrangeret som en surpriseafskedsfest for Carl. Vi havde KTV’s største rum hvor der var plads til nok 30 stykker og med i prisen fulgte en masse snacks og øl. Kinesere drikker ikke særlig meget, så der var nærmest fri bar for os 4 vesterlændinge (India, Frederikke, Carl og Chris), da vi jo ikke ville have, at de øl der fulgte med i prisen gik til spilde. Der blev virkelig sunget i gennem fra kinesernes side – mest kinesiske sange.

I løbet af aftenen fik vi mere og mere mod på at synge, så efter vi havde bladret hele musikkataloget igennem, blev vi enige om at synge Maroon 5’s ”This Love”. Da det så endelig var vores tur til at synge, blev der hevet samtlige telefoner frem til at filme og alle klappede med. Det har nok ikke lydt specielt kønt, men kinesere forstår virkelig at bakke op om alle – også dem der ikke kan synge. Det var simpelthen så sjovt, at vi blev nødt til at synge endnu en sang – Miley Cyrus’ ”Party in the USA”.

Flere og flere kinesere faldt fra i løbet af aftenen, da det åbenbart er normen for kinesere at gå tidligt hjem på en fredag aften… Man skulle jo nødig spilde sin prinsessesøvn på at have det sjovt med karaoke. Ved midnat var vi kun få stykker tilbage, så vi valgte at rykke festen hjem til Chris og hans kinesiske kæreste. Der var ikke meget fest over det, da vi valgte at se en film fra Chris’ meeeget store og ambitiøse bibliotek af film og serier. Det var så den dag!