De første dage i Qionglai

 Torsdag:

Da vi ankom til Qionglai, satte vi hurtigt vores ting af ved vores lejlighed, og kørte derefter hen til D&J. Her skulle vi hurtigt møde skolens personale, og se selve skolens rum og faciliteter. Efter dette blev vi kørt hen til et kinesisk mobilselskab, hvor vi skulle få kinesiske simkort. Én af de ansatte var vilde med vores hvide hud, og fik taget et foto med os. Dette blev vores første foto med en fremmed kineser, som blev en nærmest daglig tendens i vores tid i Kina. Efter nye simkort skulle vi spise hot pot med nogle af lærerne fra vores skole, som vi tænkte lød lækkert. Hot pot var dog knap så lækkert, som vi havde forventet. Det er en kæmpe gryde med kogende stærk olie, som man dypper diverse grøntsager og kød i, som man derefter dypper i en skål med kold olie, hvidløg, forårsløg og hakkede peanuts. Vi fik smagt mave, hals, indvolde m.m., fra hvilke dyr ved vi endnu ikke. Dette blev desværre ikke vores sidste oplevelse med hot pot.

 

Fredag:

Sov vi længe da vi først skulle være på D&J kl.11.30, hvor vi skulle møde de klasser som vi skulle undervise i og følge Chris’ engelsk undervisning. I vores frokostpause tog Chris os ind til byens torv, for at vise os de steder som han godt kunne lide at spise. Efter den guidede tur, tog vi tilbage til skolen for at følge hans undervisning igen. Da vi fik fri fra arbejdet skulle vi ud og spise med Chris, hans veninde Jen og hans ven Joe (samt Joes ven). Det var Joes fødselsdag fandt vi ud af, men da vi ønskede ham tillykke sagde han at det behøvede vi ikke da i hans familie var det tradition kun at fejre de ulige tal man fyldte, og han fyldte 26 år. Joe har læst på universitet fire år i Norwich, og dermed var hans engelsk nogenlunde. Joe arbejder i dag i sin fars spiritus firma, og de producerer især den kinesiske version af moonshine, og dette havde Joe selvfølgelig nogle flasker med af på restauranten. Vi smagte det, men var ikke fan.

Lørdag:

Stod vi tidligt op, da vi skulle til Pingle ancient town med Chris, Joe og Joes kinesiske ven fra aftenen før. Byen er Joes hjemby, og han glædede sig til at vise os byen og maden. Vi må dog indrømme at det var noget af en turistfælde, og plastisk fantastisk mange steder i byen. Vi fandt en cafe ved floden, hvor drengene lærte os det kinesiske spil Mahjong, som vi spillede i flere timer imens vi drak te. Efter byen tog Joe os hen til bunden af et bjerg ved en bambusskov, hvor på toppen der var en hængebro vi skulle op til. Det var så smukt, og selvom himlen var fyldt med smog, nød vi broens udsigt ud over bambussen. Der var mange kinesiske turister oppe på broen, og vi oplevede dermed at flere forældre skubbede deres børn over til os for at få taget fotos. Da vi kom tilbage til Qionglai tog Chris os hen til Carrefour, som er det store supermarked i byen, hvor vi købte de ting vi manglede samt en masse snacks.

Søndag:

Sov vi længe, og da vi vågnede var Karl (vores roomie, som nu er flyttet) og hans kæreste Catherine her. Catherine er engelsk oversætter hos D&J i Wenjiang, og dermed er hendes engelsk okay. De spurgte om vi ville med ud og have pizza, hvilket vi takkede ja til. Kinesisk pizza er dog ikke som vores, den har ingen tomatsovs, meget brød og dobbelt så meget ost som derhjemme, men det smagte faktisk meget godt. Efter pizzaen spurgte de om vi ville med over og prøve at vinde bamser i arkaden. Dette er en aktivitet som de selv elsker, og som de ofte bruger deres weekender på (selvom de er et par på 26 og 30 år). Vi sagde ja og prøvede lykken ved diverse klo-maskiner. India vandt en bamse som forestillede en dreng uden bukser. Alt i alt en god weekend.