Indys b-day

Highlights fra Golden Week i Chengdu

img_4531

D. 1. oktober er Kinas nationaldag, og dette fejres med en uges ferie kaldt Golden Week. Da denne ferie faldt på en lørdag i år, betød det desværre også at vi skulle arbejde den efterfølgende lørdag og søndag, som vores chef så pænt sagde det: “In China seven day holiday, seven day work”. Vi havde forinden ugen planlagt at tilbringe fem dage i den tætliggende by Chengdu, hvilket vi så meget frem til. Her er vores highlights fra turen:

 

bookworm

The Bookworm Cafe

En rigtig hyggelig bogcafé, hvor man kunne få vestlig mad og kaffe. India nød sin store brunch med baked beans, æg, bacon m.m. til en guidebog om Kina, imens Frederikke nød sine bruchetta imens hun fik et glædeligt gensyn med Twilight, en bog, hun lånte af caféen 🙂

 

fang

Fang Suo Commune

En kæmpe bogforretning under jorden, hvor vi købte to engelske bøger hver. Det var fascinerende at opleve hvordan kinesere befærderede sig i denne butik. De brugte stedet som et bibliotek, hvilket kunne ses på mange af de slidte paperbacks.

blogbillede-3

Sichuan Opera

Inden vi ankom til vores hostel havde vi allerede booket panda touren samt Sichuan Opera i Shufeng Yayun Tehuset. Denne forestilling var uden tvivl én af de mest mindeværdige ting vi oplevede i Chengdu. Det er svært at forklare helt præcist showet, men det var opdelt med en masse små forestillinger af klassiske kinesisk scenekunst. Dette betød at vi så akrobatik, magi, sang, skyggespil, ild, dukker og den vildeste maskeforestilling. Til forestillingen fik man serveret varme dumplings og jasmin te, og det passede bare perfekt til det vilde show.

blogbillede-2

Chengdu Great Panda Research Center

PANDAAAAA!!! Vi havde virkelig glædet os helt tossede til denne oplevelse! Vi skulle begge for første gang opleve pandaer i virkeligheden. Og så ovenikøbet det sted i verden hvor der er flest pandaer! Vi kørte i to store biler fra vores hostel ud til panda centret, og vi var alle meget spændte. Vi var dog ikke de eneste i Kina som havde den idé at se pandaer i Golden Week, og det betød at der var ekstrem mange gæster i parken. Centret lavede endda joken om at de skulle ændre navn til “Human Research Center” høhø. Når men vi fik skubbet os igennem menneskemassen og fik set pandaer der spiste bambus, pandaer som sov, pandaer som sked og vigtigst af alt… baby pandaer <3 Det var virkelig en oplevelse for livet, og det har bare gjort at vi glæder os endnu mere til at København Zoo får to af disse vidunderlige væsener (fra Chengdu) i 2017!

 

restaurant

Chen Mapo Doufu

I Turen går til Kina havde India læst at denne restaurant i Chengdu var den bedste til at lave den kendte sichuan ret mapo doufu, og at den prismæssigt ikke var så dyr. Så vi besluttede en dag os for at det skulle være der vi fik brunch. Stedet åbnede kl.11.30 stod der, så vi hoppede i en taxa og ankom præcist 11.30. Der var lidt forvirring omkring hvor vi skulle gå ind henne, men da vi tjekkede de kinesiske tegn for restaurantens navn, var vi sikre på at vi havde fundet stedet. Vi fik en papirlap med tallet 1 på, og så efterfølgende en række af mennesker ankomme og få et nummer, helt op til 37. Da vi havde stået i kø cirka 35 min blev vi lukket ind og fik et bord. Vi bestilte en lille portion mapo doufu, glasnudler, en ret vi ikke vidste hvad var og en ret med kylling i brødkurve + jasmin te. Det hele smagte så godt, og det er lige før jeg vil sige det er det bedste kinesiske måltid jeg har fået her i Kina.

blogbillede-1

Wenshu-templet

Det bedste bevarede buddhistiske tempel i Chengdu, fyldt med små stier, bambus, skildpadder og røgelse. Virkelig flot tempel, hvor vi fik lov til bare at vandre rundt i vores eget tempel og lægge mærke til de små ting.

 

img_4551

Anshun-broen

En stor bro med en restaurant og cafeer på selve broen, og meget flot oplyst om natten. På vores sidste aften i Chengdu gik vi en aftentur til broen, og fik oplevet den i alt sin magt.

 

Starbucks

Starbucks skal selvfølgelig også have sit eget punkt. Noget af det, Frederikke glædede sig allermest til i Chengdu (udover pandaerne), var Starbucks og deres vestlige cafe latte. I vores egen lille by Qionglai, har Frederikke ikke set skyggen af nogen form for vestlig kaffe. I Chengdu er der en Starbucks på hvert gadehjørne, så det blev et glædeligt gensyn fra Frederikkes side og vi var derinde hver dag på vores 5-dages tur. Stort shout out til deres Green Tea Java Chip Chocolate, eller hvad den nu hed… 😀 😀 den smagte godt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indys b-day